lørdag den 20. juni 2015

Rabarberkylling i karry

Rabarber er simpelthen min yndlingsgrøntsag, og deres/dens syrlighed i denne ret er lige mig. Jeg vil dog tro, at mine unger vil foretrække lidt bananskiver el. rosiner til som et sødt modspil. Opskriften har jeg fra Madbanditten.

5-6 personer

Saft fra ½ citron
2 spsk. olivenolie
1 spsk. karry
600 g kyllingefilet, skåret i tern
300 g rabarberstilke, skåret i små stykker
400 ml kokosmælk
1 dl kyllingebouillon
½-1 spsk. Sambal Oelek
Himalayasalt
Friskkværnet peber
Kokosolie til stegning

Rør en marinade af citronsaft, olivenolie og karry og vend kyllingeternene i den. Sæt på køl i minimum 3 timer. Rør kokosmælk, kyllingebouillon, Sambal Oelek, salt og peber sammen til en sauce, tilsæt evt. lidt karry og/eller gurkemeje for smag og farve. Smag til. Tænd for ovnen på 170 grader. Brun kyllingeternene i kokosolie, hæld dem i et ovnfast fad sammen med rabarberstykkerne og vend det sammen. Hæld saucen over og sæt fadet i ovnen i ca. 15 min. Jeg serverede blomkålsris til.

Rabarberkylling i karry

Ingen kommentarer:

Send en kommentar