onsdag den 23. december 2015

Vaniljekranse

Tre forsøg skulle der til for at få sprøde vaniljekranse, der smager som vaniljekranse skal. Første forsøg var med peanutbutter, jeg fulgte ikke opskriften slavisk, og det endte med grimme uformelige småkager, der smagte af peanuts (de var gode som chrunch). Andet forsøg med anden opskrift gik bedre; smag og udseende var i top, men vaniljekransene var ikke sprøde. Tredje gang lykkens gang :) Tilbage til første opskrift, der denne gang blev fulgt til punkt og prikke med den undtagelse, at peanutbutter blev skiftet ud med mandelsmør, og mængden af vaniljepulver blev øget.

Ca. 48 stk.

75 g fedtreduceret mandelmel
75 g koldt smør, skåret i små stykker *
100 g kold og evt. lyst mandelsmør *
140 g lys fibersirup
1 kold æggehvide *
75 g kold flødeost naturel *
1 tsk. bagepulver
2-3 tsk. vaniljepulver

* det er vigtigt, at ingredienserne er kolde, så dejen har den rigtige konsistens

Rør alle ingredienser sammen med en håndmixer, og fyld dejen i en sprøjtepose med en mellemstor stjernetylle. Tænd for ovnen på 175 grader varmluft. Læg bagepapir på to bageplader og sprøjt ikke for store kranse (de hæver en del) direkte ud på bagepapiret. Bag i to omgange og midt i ovnen i ca. 20 min. Lad vaniljekransene køle helt af på en bagerist, før de nydes el. lægges i en lufttæt kagedåse.

Vaniljekranse





3 kommentarer:

  1. De ser suoerflotte ud, Lonerosa. Mon ikke det er min opskrift på peanutbuttercookies og vanillekranse, du har taget udgangspunkt i?
    Super, at de lykkedes med mandelsmør.

    Rigtig glædelig jul til dig og dine.

    Kh. Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da din opskrift Jette og tusind tak for den :)
      Der er nu tilføjet et link til opskriften (det glemte jeg i skyndingen).

      Glædelig jul til dig og dine.

      Kh. Lonerosa

      Slet
    2. Mange tak, Lonerosa! ;-)
      Jeg nåede forresten ikke selv at bage et hold lowcarb vanillekranse mere inden jul - men jeg fik afprøvet Mette Blomsterbergs opskrift. Og smagt! De er næsten FOR søde i min mund men smager nu godt! ;-)

      Også fortsat god jul til dig og dine.

      Kh. Jette

      Slet