fredag den 4. december 2015

Pizza med rosenkål og salami

Denne pizza er en kombination af flammenkuchen, og hvad mon der er i køleskabet? Der var bl.a. rosenkål, en rest rødløg, en pakke salami, revet ost og creme fraiche, og med lidt ingredienser fra køkkenskabe og -skuffer blev en super lækker pizza til. Knægten, der ikke kan lide rosenkål, spiste to stykker - med aioli on the side :)

3-4 personer


Pizzabund:
4 æg
½ dl piskefløde el. kokosmælk
1 spsk. fiberHUSK
½ dl mandelmel
1/4 dl kokosfibre
ca. 1 tsk. havsalt
100 g revet ost, f.eks. Gouda


Fyld:
1 bakke rosenkål, snittet fint
¾ rødløg, skåret i tynde halve ringe
2 fed hvidløg, finthakket
70 g øko salami, skåret i mindre stykker
1,5 dl creme fraiche 38%
Rosmarin og friskkværnet peber
Et par gode håndfulde revet ost, f.eks. Pecorino
Smør / klaret smør til stegning

Tænd for ovnen på 180 grader varmluft.

Start med pizzabunden; pisk alle ingredienser på nær osten sammen.
Rør osten i og lad dejen stå i ca. 5 min.
Fordel dejen på en bageplade beklædt med bagepapir og bag i ca. 15 min.
Steg imens rosenkål, rødløg, hvidløg og salami i godt med fedtstof og ved middel varme.
Rosenkål og løg skal ikke tage farve. Krydr med rosmarin og friskkværnet peber.
Tag panden af varmen, rør creme fraiche og revet ost i blandingen og fordel den over pizzabunden. Bag nu pizzaen i 10-15 min., til overfladen bobler og er gylden.

Pizza med rosenkål og salami


Ingen kommentarer:

Send en kommentar