onsdag den 2. december 2015

Sød dukkah

Min chiagrød drysses med ristede kokosflager, hakkede mandler og kakaonibs, min grønne smoothie med kværnede hørfrø og friske blåbær og min yoghurt med granola. For et par uger siden faldt jeg over en opskrift på sød dukkah, som kan bruges som drys på ovenstående morgenmadsmåltider men også i/på desserter.

Til et glas som på billedet.

50 g mandler
50 g hasselnødder
50 g pekannødder
1,5 spsk. mørk fibersirup
1,5 tsk. ægte kanel
1 tsk. stødt ingefær

Rist mandler og hasselnødder i ovnen på 160 grader varmluft i ca. 10 min. Lad dem køle lidt af og hak dem fint. Jeg hakkede mine i foodprocessoren på pulsfunktion. Hak pekannødderne med en kniv; de skal ikke hakkes så fint som mandlerne og hasselnødderne. Rist de hakkede pekannødder på en tør pande i ca. 3 min., tilsæt de øvrige ingredienser og rør det hele godt sammen. Hæld blandingen på bagepapir og lad den køle af, inden den kommes på glas.

Sød dukkah
Sød dukkah


Ingen kommentarer:

Send en kommentar