onsdag den 15. maj 2013

Whole Foods Market i USA

Whole Foods Market findes i Canada, England og USA; jeg stiftede bekendtskab med butikkerne i USA, og jeg var solgt til stanglakrids. Jeg er klar til at flytte derover og arbejde i en af butikkerne - helst i NY forstås..

Whole Foods Market er en uafhængig butikskæde, der sælger naturlige og økologiske varer af høj kvalitet. Whole Foods Market er ambitiøse, kompromisløse og passionerede mht. produkter, miljø, kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og samfund. Læs mere om dem her: Whole Foods Market

Jeg havde hørt om Whole Foods Market, før vi tog til USA, men jeg blev overrasket, overvældet og imponeret, da jeg trådte ind i den første butik på Manhattan. Udbuddet af varer - det være sig alt indenfor fødevarer, et pænt udvalg af kosttilskud og plejeartikler samt et mindre udvalg af tøj og yogaudstyr -, præsentationen af varerne og medarbejdernes udprægede sans for service er fantastisk.
For et madøre og en øko-freak som jeg, er det som at komme i paradis at få lov til at snuse, smage, kigge og handle i en sådan butik.

Whole Foods butikkerne er ikke helt ens; her er, hvad der udover ovenstående tilbydes i Orlando.
  • Take-away fra to kolde og en varm buffet, delikatesse, grill, pizzabar, sandwichbar, sushibar, smoothie/juicebar. Der tages hensyn til vegetarer og fødevareallergikere, og i de fire sidstnævnte barer er der selvfølgelig mulighed for at sammensætte sin helt egen pizza, sandwich, sushi og smoothie/juice.
  • Bageri
  • Olivenbar
  • Vin-, kaffe/te-, is-, og chokoladebar, hvor du kan sidde og nyde, hvad der frister lige netop dig.
  • Cafe, hvor du kan nyde din take-away mad, hvis den ikke skal nydes hjemme. I cafeen er der køkkenudstyr som f.eks. brødrister og mikrobølgeovn.
  • Online shopping og levering af varer
  • Catering til ethvert arrangement
Sidst men ikke mindst skal man ikke stå og se søgende ud ret længe, før man bliver tilbudt hjælp.

I NY nåede jeg at besøge tre butikker, i Washington blev det til en, og i Florida to, og jeg er ikke blevet skuffet en eneste gang.


På en slappe af dag i Orlando brugte jeg et sted mellem to og tre timer på at gennemgå butikken og finde LCHF varer, som er dyre eller ikke kan fås i Danmark. Jeg nød at ha' god tid og håber ikke butiksdetektiven kedede sig alt for meget..
Jeg fyldte varevognen med økologisk græsk yoghurt, gedemælksyoghurt, diverse oste, smør, kokosolie, piskefløde, den lækreste og mest cremede kokosmælk ever, usødet is lavet på kokosmælk, chiafrø, hampefrø, Truvia, usaltede macadamianødder, NUMI te, frysetørrede hindbær, mørk chokolade sødet med stevia, chipotle-krydderi, hvedegræs i portionspakker osv. Og selvfølgelig kød, æg, fisk og et bjerg af friskt grønt.

        

 

 

4 kommentarer:

  1. Hej:

    Kom lige forbi, sikke en dejlig blog. Det ser ud til at have været en skøn tur til staterne, sikke et fødevaremekka!

    KH. Lene

    SvarSlet
  2. Hej Lene

    Tak for de søde ord :-)
    Det var på alle måder en fuldstændig fantastisk tur.

    Vil kigge nærmere på din blog i morgen.

    Kh. Lone

    SvarSlet
  3. Hej Lone,

    Har lige opdaget din blog og hygger mig meget med den og glæder mig til at prøve opskrifterne af.
    Jeg skal til Orlando i næste måned og blev glad for at læse dit indlæg. Jeg er derovre hvert år og hver gang vil jeg i Whole foods, men da vi aldrig har et ærinde i nærheden når jeg det ikke. Efter at have læst dit indlæg ved jeg, at det er en prioritet denne gang. De andre kan lokkes med take away mad og jeg kan handle : ) Hvilke varer var billige? Var frysetørret frugt billigere? Og havde de fedt reduceret mandelmel og produkter i den dur?

    Kh. Monica

    SvarSlet
  4. Hej Monica
    Dejligt at du kan bruge bloggen :) - og jeg er da ikke spor misundelig på din årlige tur til Orlanado...
    Jeg må indrømme, at jeg ikke lagde så meget mærke til priserne i Whole Foods; jeg købte blot, hvad jeg havde brug for og lyst til, og så sparede/sparer jeg på andre områder. Dog kan jeg fortælle, at buffet take away var billig; vi gav 9 dollars for ½ kg mad. Jeg husker ikke, om de har fedtreduceret mandelmel o.lign. men mon ikke.
    Kh. Lone

    SvarSlet