søndag den 30. juni 2013

Broccolisalat med feta

Oprindeligt indeholdt denne salat tørrede tranebær, men da det ikke er specielt LCHF, skiftede jeg bærrene ud med gedefeta. Det var en stor succes, for datteren proklamerede, at salaten var/er meget bedre med feta.

4-6 personer

500 g broccoli
3 spsk. olivenolie
100 g solsikkekerner
75 g feta, gerne gedefeta fra Kirk
Salt og friskkværnet peber

Skyl broccolien og del den i små buketter. Skær det øverste af stokken i små stykker.
Brug eventuelt resten af stokken i en grøn juice el. smoothie.
Damp broccolibuketterne/stykkerne i letsaltet vand i 2 min.
Skyl broccolien med koldt vand og lad den dryppe af og blive kold.

Rist solsikkekernerne på en middelvarm pande, til kernerne er gyldne.
Lad dem køle af på en tallerken.

Skær fetaen i meget små tern, vend alle ingredienserne sammen og smag til.

God til stort set alt stegt eller grillet kød.

Broccolisalat med feta


Ingen kommentarer:

Send en kommentar