torsdag den 20. juni 2013

Kuller i karry med blomkålsris

En hurtig og velsmagende fiskeret fra Janes bog "LCHF SPIS DIG MÆT & GLAD".
Blomkålsrisen er dog fra bloggen LifeZone, da denne ris er tilsat smør, hvilket gør den virkelig lækker.

4 personer

600 g kullerfilet
Salt og friskkværnet peber
Citron

Sauce:
1 finthakket løg
½ finthakket æble
1 spsk. karry
3 dl piskefløde
Smør eller kokosolie til at stege i
Salt og friskkværnet peber

Blomkålsris:
1 blomkålshoved
50 g smør
Kogende vand
Salt og hvid peber

Tænd for ovnen på 200 grader.
Læg fisken i et ovnfast fad beklædt med bagepapir.
Drys med salt og peber og bag i ca. 15 minutter alt efter fileternes størrelse.
Dryp fileterne med citronsaft.

Smelt smør el. kokosolie i en kasserolle og svits karryen et øjeblik. Tilsæt løg og æble og lad det stege lidt, mens der røres rundt. Hæld piskefløden i, lad saucen koge op, skru ned for varmen og lad saucen simre, til den tykner. Rør rundt af og til.
Smag til med salt og peber.

Riv blomkålen fint (foodprocessoren er god til det), put den i en gryde og hæld kogende vand over. Lad den stå i 1-2 minutter og hæld så vandet fra.
Rør blomkålsrisen med smør og smag til med salt og hvid peber.

Kuller i karry med blomkålsris



Ingen kommentarer:

Send en kommentar