onsdag den 18. februar 2015

Chia-knækbrød

Jeg er ikke den store knækbrøds-spiser men fandt for nogle år siden en god opskrift på glutenfri knækbrød. Der skulle glutenfri melsorter af korn i, og da jeg ikke spiser korn mere, har jeg i lang tid ikke bagt knækbrød. I blogland har der længe floreret opskrifter på chia-knækbrød, og dem har jeg nu bagt. Og hold nu op, hvor er de bare gode - tykke, sprøde og knasende og fryseegenede. Jeg tog udgangspunkt i Madbandittens opskrift.

En plade fuld - ca. 16 knækbrød

1 dl chiafrø
2 dl vand
1 dl hørfrø
1 dl sesamfrø
1 dl solsikkerkerner
1,5 dl græskarkerner
1 tsk. havsalt
Evt. lidt ekstra vand

Bland chiafrø og vand og lad det stå og gelere i 10-15 min. Bland de øvrige frø og kerner med salt. Hæld chia-geleen over i frø- og kerneblandingen og bland det hele godt sammen. Tilsæt evt. lidt ekstra vand, hvis dejen er for tør - min dej var fin uden ekstra vand.
Tænd for ovnen på 160 grader. Hæld dejen på en bageplade beklædt med bagepapir og spred dejen ud med en dejskraber. Rids dejen i ønskede stykker med en pizzaskærer el. kniv og bag i ovnen i 1 time. Lad knækbrødene køle af og bræk dem forsigtigt fra hinanden. Opbevar i tætsluttende dåse/glas el. i fryseren.

Chia-knækbrød



Ingen kommentarer:

Send en kommentar