Opskriften har jeg fra SMAG på maden.
3 personer
6 æg
3 tsk. loppefrøskaller
125 g blåskimmelost
6 spsk. æblekompot *
Klaret smør / smør til stegning
* jeg skrællede tre æbler, skar dem i små stykker, kogte dem i ca. 10 min. med en sjat vand og ½ tsk. vaniljepulver og mosede dem let med en gaffel.
Pisk æggene med loppefrøskaller og lad æggemassen stå, mens smørret smeltes på en pande (ved høj varme). Hæld æggemassen på panden, skru ned til lav varme og lad omeletten sætte sig, Halver omeletten og fordel ost og kompot på den ene halvdel. Læg den anden halvdel ovenpå, del den sammenlagte omelet i tre og grill stykkerne på en meget varm grillpande el. på en elektrisk grill. Jeg gjorde sidstnævnte men vil helt sikkert bruge grillpanden næste gang. Server evt. med kålsalat og oliven.
Grillet omelet med blåskimmelost og æblekompot |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar