fredag den 24. april 2015

Choko-orange granola

Jeg er rigtigt glad for kombinationen chokolade og appelsin, og da nogle af de bloggere, jeg følger fast, har lavet choko-orange musli og chiagrød, fik jeg lyst til at lave min granola i en choko-orange version.

Til et lille glas (næste gang skal portionen fordobles)

100 g grofthakkede hasselnødder
2,5 spsk. solsikkekerner
1,5 spsk. hørfrø
½ dl kokosmel
½ tsk. vaniljepulver
1/4 tsk. kardemomme
1/4 tsk. kanel
1 spsk. kakao
Saft og skal af en øko appelsin
2,5 spsk. kokosolie, gerne med smag

+
1 spsk. kakaonibs

Varm ovnen op til 150 grader.
Bland det hele på nær kakaonibs sammen i en skål og fordel blandingen jævnt på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag midt i ovnen i 15 min., rør i blandingen et par gange, og lad den stå og tørre op på eftervarmen.
Afkøl granolaen, rør kakaonibs i og hæld på glas.

Choko-orange granola




Ingen kommentarer:

Send en kommentar