torsdag den 5. november 2015

Ingefærdrik til shots el. te

Ingefærdrik til shots el. te


















Jeg havde glemt at afbestille Juice Kassen fra Årstiderne og stod pludselig med tre knolde ingefær og en hel masse citroner. Da jeg så en uges tid senere rendte ind i en forkølelse, tænkte jeg, at det ville være godt med et stort krus lindrende ingefærte. Jeg tog udgangspunkt i Madbandittens opskrift på varm ingefærdrik.

Ca. 3,5 dl

1 knold ingefær
2 citroner
3 dl vand
Evt. sødning

Skrub ingefærknolden godt og skær den i mindre stykker. Riv citronskal af citronerne og pres saften ud af dem og kom det hele i en blender. Blend et par minutter og hæld drikken på en flaske. Hvis du ikke har en kraftig blender, der nærmest pulveriserer ingefær og citronskal, kan du si drikken, inden den hældes på flaske. Nyd drikken som shots el. te. Min favorit er te, hvor jeg blander 3 spsk. ingefærdrik i et krus kogt vand og søder med fem dråber stevia med vaniljesmag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar