lørdag den 7. juni 2014

Rabarber-jordbærgrød

1,5 kg rabarber fra Aarstiderne er gjort rene, skåret i mindre stykker og frosset ned. De resterende 500 g blev brugt til rabarber-jordbærgrød, som bare er indbegrebet af sommer. Jeg hentede inspiration hos Anne men måtte søde lidt mere, og næste gang vil jeg prøve at koge grøden med lidt mindre vand (måske helt uden). Opskriften er med halv mængde vand.

4 portioner

500 g rabarber, skåret i mindre stykker
200 g frosne jordbær
1 vaniljestang
1/4 dl vand
3 store spsk. sukrin gold

Skrab vaniljekorn ud af vaniljestangen, kom korn og stang, rabarber, jordbær og vand i en gryde. Kog op og lad blandingen simre, til rabarberstykkerne er møre - ca. 15 min. Blend grøden sammen, rør sødning i og smag til.

Da rabarber jo er en grøntsag, og da det er lørdag, blev det til rabarber-jordbærgrød med fløde og hakkede mandler til morgenmad - mums. Grøden er også god sammen med chiagrød - igen er det Anne, der er på spil.

Rabarber-jordbærgrød

4 kommentarer:

  1. Ih, hvor ser det godt ud! Jeg har liked den på bloglovin', så jeg kan finde indlægget frem igen :-)
    Kh Cathrine, yogalærer og yogablogger på cathrineyoga.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Cathrine :)
      Det var en super skøn morgenmad.
      Kh. Lonerosa

      Slet