onsdag den 11. juni 2014

Romanescogratin

Når indholdet i KukKassen el. LowCarbKassen fra Aarstiderne ikke lige passer mig og ind i planerne, vælger jeg ofte KålKassen, hvori der er fire forskellige kål. I en af KålKasserne var der spidskål, blomkål, broccoli og romanesco. Sidstnævnte blev brugt til en nem og lækker gratin, og opskriften kommer herfra.

4 personer

1 romanescokål
1 løg, skåret i halve ringe
2 dl creme fraiche 38%
1 dl piskefløde
1 æg
2 dl revet ost
Havsalt og friskkværnet peber

Del kålhovedet i buketter og kog dem i letsaltet vand i 5 min. Hæld vandet fra, damp buketterne tørre og bland med løgringe. Tænd for ovnen på 180 grader varmluft.
Smør et ovnfast fad og kom kål og løg i fadet. Bland resten af ingredienserne godt sammen (lad være med at spare på saltet :)), hæld blandingen over kål og løg og bag i ovnen i ca. 35 min. Lad gratinen hvile i 10 min., inden den spises.

Vi spiste en rest roastbeef til - mums :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar