fredag den 2. januar 2015

Morgenmadssalat vol. ll

Årets første blogindlæg bliver en opskrift på endnu en salat, der let glider ned om morgenen. Smagene er skønne, og det er dejligt at starte dagen med frugt og grønt.
Og så kan salaten selvfølgelig også spises senere på dagen :) Opskriften har jeg fra bloggen SMAG på maden. Godt nytår.

2 portioner

3 mellemstore gulerødder
½ æble
En håndfuld tørrede tranebær (uden tilsat sukker)
1 spsk. tahin
Saft af en lime
Et drys chiliflager
Evt. lidt vand

Riv gulerødderne groft, skær det halve æble i små stykker og bland begge dele med de tørrede tranebær. Rør en cremet dressing af tahin, limesaft og chili. Spæd til med lidt vand om nødvendigt.
Vend salaten med dressingen og server.

Morgenmadssalat vol. II

Ingen kommentarer:

Send en kommentar