Retten kan serveres med en grøn salat vendt i en god vinaigrette.
6 personer
6 æg
160 g flødeost, jeg brugte gede-smøreost
250 g revet ost, jeg brugte Pecorino
2 spsk. FiberHUSK
2 dl piskefløde
800 g øko svinefars
Hjemmelavet tacokrydderi (blogindlæg følger)
4 dl creme fraiche 38%
3-4 store tomater
Smør / klaret smør til smøring og stegning
Tænd for ovnen på 225 grader varmluft.
Smør et stort tærtefad med smør. Pisk æg, flødeost, fiberHUSK, halvdelen af den revne ost samt halvdelen af piskefløden sammen. lad dejen hvile i ca. 5 min., hæld den i tærtefadet og bag i ca. 15 min.
Smelt godt med smør i en stor pande og svits tacokrydderi et par minutter. Tilsæt fars og lad blandingen stege under omrøring, til kødet smuldrer.
Tag tærteformen med den forbagte bund ud af ovnen og lad den køle lidt af. Rør creme fraiche med resten af piskefløden. Fordel kødet over tærtebunden, hæld creme fraiche- og flødeblandingen over. Skiv tomaterne og læg dem ovenpå tærten og drys med resten af den revne ost. Bag i ovnen i ca. 20 min.
Tacotærte vol. I |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar