fredag den 11. april 2014

Laksepizza med guacamole

Her får I et miks af en opskrift fra Hjemme hos Xenia og et gammel ALT for damerne fra 1999. Bunden til pizzaen er Xenias, og resten kommer fra en læser af førnævnte blad. Mikset blev yderst vellykket.

4 personer

Pizzabund:
4 æg
½ dl piskefløde el. kokosmælk
1 spsk. fiberHUSK
½ dl mandelmel
1/4 dl kokosfibre
ca. 1 tsk. havsalt
100 g revet ost, jeg brugte Cheddar og Pecorino

Tomatsauce:
6 store tomater, skoldede og flåede
Frisk basilikum, ca. 3/4 potte
Urtesalt og friskkværnet peber

Topping:
200 g røget laks i tynde skiver
100 g revet ost, jeg brugte Pecorino
Olivenolie

Tænd for ovnen på 200 grader varmluft

Start med pizzabunden; pisk alle ingredienser på nær osten sammen.
Rør osten i og lad dejen stå i ca. 5 min.
Fordel dejen på en bageplade beklædt med bagepapir og bag i ca. 15 min.
Hak imens tomater sammen med frisk basilikum, urtesalt og friskkværnet peber. Smag til.
Fordel tomatsaucen på den forbagte pizzabund, top med revet ost og røget laks og dryp med olivenolie. Bag pizzaen i ca. 15 min, til den er let gylden.
Server med guacamole.

Ps. HUSK bloggens fødselsdags give-away - her.

Laksepizza med guacamole

Ingen kommentarer:

Send en kommentar