torsdag den 19. marts 2015

Ovnbagt rødfisk på grøntsagsbund

Netto havde fersk og MSC certificeret rødfisk i køledisken, og det kunne jeg ikke stå for.
Så jeg googlede mig frem til denne opskrift, og resultatet blev rigtig lækkert og smagfuldt.

3-4 personer

400 g filet af rødfisk
200 g porre
100 g persillerod
150 g gulerod
Smør
Himalayasalt og friskkværnet peber

Skær grøntsagerne i tynde strimler og læg dem i et smurt ovnfast fad. Tænd for ovnen på 180 grader varmluft. Drys grøntsagerne med salt og peber og top med smørklatter. Dæk fadet med alufolie og sæt i ovnen i 20 min. Skær fisken i 2-3 cm brede stykker og drys dem med salt og peber. Læg fiskestykkerne oven på grøntsagerne og læg en smørklat på hvert fiskestykke. Dæk fadet til igen og sæt i ovnen i 10-15 min.

Ovnbagt rødfisk på grøntsagsbund

Ingen kommentarer:

Send en kommentar