Til to mellemstore glas:
1 finthakket løg
1 fed finthakket hvidløg
2 spsk. olivenolie
2 dåser hakkede tomater
100 g tomatpuré
3 spsk. hvidvinseddike
3 spsk. kokossukker
3 spsk. mørke rosiner
1 æble i tern
½ tsk. cayennepeber
Salt og friskkværnet peber
Varm olien op i en gryde og steg løg og hvidløg ved middel varme, så løgstykkerne bliver klare og ikke brune. Tilsæt resten af ingredienserne (spar på cayennepeberet, hvis du ikke ønsker bid i ketchuppen). Lad blandingen simre i ca. 30 min. Blend og smag til med salt, friskkværnet peber og kokossukker. Hæld på skoldede glas og opbevar i køleskab. Ketchuppen er også rigtig god som ingrediens i en grillmarinade.
Ketchup |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar