tirsdag den 22. oktober 2013

Græsk kylling med spidskålssalat

Græsk kylling lavede min mor, da jeg boede hjemme, og opskriften fulgte med, da jeg flyttede hjemmefra. Retten er en af favoritterne herhjemme og med god økologiske kylling fra f.eks. Sødam, bliver det ikke meget bedre :)

4 personer

4 kyllingebryststykker med skind
Citronsaft
Olivenolie
Urtesalt og friskkværnet peber
Rosmarin

1 lille spidskål
Saft af en limefrugt
2 spsk. kokosblomstsirup
1 spsk. rapsolie (evt. med rosesmag)
½-1 æble
Saltede mandler

Tænd for ovnen på 200 grader varmluft.
Læg kyllingestykkerne i et smurt ovnfast fad og dryp med citronsaft og olivenolie.
Krydr med urtesalt, friskkværnet peber og rosmarin og steg i ovnen 30-35 min.

Snit spidskålen fint. Bland limesaft og kokosblomstsirup og pisk olie i. Skær æblet i små stykker og vend det i dressingen. Vend spidskålen i og drys med saltede mandler. Kålsalaten kan med fordel stå og trække et par timer, inden den drysses med mandler og serveres.



Græsk kylling med spidskålssalat - og hampefrømayo

Ingen kommentarer:

Send en kommentar