tirsdag den 1. oktober 2013

Ostegratinerede pandekager

Mexi-mad er lækkert, og kødfyldet i pandekagerne er krydret med hjemmelavet taco-krydderi og smager SÅ godt. Inspirationen fik jeg fra Ryskadoctor.

7-8 pandekager

Pandekager:
6 æg
6 spsk. vand
3 tsk. fiberHUSK
1 tsk. havsalt
1 spsk. smeltet smør / klaret smør / kokosolie
Smeltet smør / klaret smør / kokosolie til at stege i

Kødfyld:
400 g oksefars
2 spsk. tomatpuré el. ketchup
½ portion taco-krydderi *
2 æg
2 dl revet ost (jeg brugte Pecorino)
Smeltet smør / klaret smør / kokosolie til at stege i

3-4 dl revet ost til gratinering

* bland 1,5 tsk. havsalt, 2 tsk. chilipulver, 1 tsk. spidskommen, 2 tsk. paprika,
2 knivspidser cayennepeber, 1 tsk. hvidløgspulver og 1 tsk. løgpulver (jeg havde
ikke de to sidstnævnte krydderier, så jeg erstattede dem med tørret ramsløgs).

Pisk æg og vand sammen i en skål. Tilsæt fiberHUSK mens der piskes godt.
Tilsæt salt og smeltet smør og bag 7-8 tynde pandekager.
Tilsæt lidt vand til dejen undervejs, da den tykner mere og mere.

Smelt lidt fedtstof i en pande og steg oksefarsen.
Tilsæt tomatpuré el. ketchup og taco-krydderi og smag til.
Tag panden af varmen og rør æg og ost i kødet.

Tænd for ovnen på 225 grader varmluft.

Fyld kød på pandekagerne, rul dem og læg dem i et smurt ovnfast fad.
Drys med ost og gratiner i ca. 15 min.

Ostegratinerede pandekager - server med f.eks. salat og guacamole

Ingen kommentarer:

Send en kommentar