Jeg fik sådan lyst til Sheperd's Pie, da jeg læste
dette blogindlæg, og det kom der følgende meget velsmagende Sheperd's Pie ud af. Og så var jeg heldig at finde en øko knoldselleri i Netto. Inspirationen til sellerimosen hentede jeg
her.
5-6 personer
Kødsauce:
To skalotteløg, fint hakkede
En bakke brune champignons, skåret i skiver
7-800 g oksefars
1 mellemstor dåse tomatpuré
1-2 dl piskefløde
2 tsk. paprika
2 tsk. ingefær
1 tsk. koriander
2 tsk. havsalt
2 tsk. hvidløgspeber
1 tsk. revet muskatnød
En god sjat Worcestershiresauce
Smør / klaret smør til stegning
Sellerimos:
1 knoldselleri, skåret i grove stykker
1 løg, skåret i kvarte
25 g smør
4-5 spsk. revet ost, jeg brugte Manchego
Havsalt
Hvid peber
+
Hakket persille
Kog selleri og løg møre i usaltet vand. Det tager ca. en halv times tid. Hæld vandet fra og lad grøntsagerne dampe lidt af, mens gryden stadig står på blusset. Blend grøntsagerne til mos med smør og ost og smag til med havsalt og hvid peber.
Mens grøntsagerne koger, laves kødsaucen.
Steg løg og champignons i rigeligt smør. Hæld det i en dyb tallerken og stil det til side.
Svits kødet i mere smør og tilsæt de øvrige ingredienser. Lad kødsaucen simre 5-10 min. tilsæt de stegte løg og champignons og smag til. Hæld kødsaucen i et smurt ovnfast fad og fordel sellerimosen ovenpå. Sæt fadet i en 180 grader varm ovn (varmluft) i ca. 20 min. Tænd evt. for grill-funktionen og lad toppen af mosen få lidt farve - hold øje!
Server med et godt drys hakket persille.
 |
Sheperd´s Pie |