fredag den 11. marts 2016

Broccoli-bede juice

Når jeg juicer, er det tit grøntsagsrester, der bliver brugt, og denne gang var det bl.a. en broccolistok og fire gule beder, der røg i slowjuiceren. Jeg sørger altid for ikke at blande røde og grønne grøntsager og frugter, så juicen får en flot farve og dermed ser indbydende ud. Denne juice blev meget frisk i smagen.

1 stort glas

En broccolistok, skåret i mindre stykker
Fire gule beder, skåret i kvarte
1 cm frisk ingefær
½ citron med skræl

+
1/4 dl vand
Evt. 1 spsk. god olie

Juice alle ingredienser og hæld vand i juiceren, når alt er kørt gennem kværnen.
Put isterninger i et stort glas, hæld juicen i glasset og tilsæt evt. 1 spsk. god olie.
Skål.

Broccoli-bede juice

Ingen kommentarer:

Send en kommentar