torsdag den 27. februar 2014

Tacokrydderi

Jeg skulle bruge hjemmelavet tacokrydderi til en tacotærte, og det blev super godt.
Jeg skelede til denne opskrift og ændrede lidt, så krydderiet ikke blev alt for stærkt.

Til ca. 800 g kødfars

1 tsk. chili
2 spsk. spidskommen
2 spsk. paprika
3 tsk. koriander
½ tsk. cayennepeber
1 tsk. hvidløgspeber
1 tsk. kanel
½ tsk. nelliker

Det hele blandes godt sammen og kommes på glas, hvis det ikke skal bruges med det samme.

Tacokrydderi klar til brug

onsdag den 26. februar 2014

Tacotærte vol. I

Denne tacotærte er fra LifeZone LCHF KOSTRÅDGIVNING, og den er virkelig lækker. Laver man en dobbeltportion er der mad til i hvert fald seks personer.
Retten kan serveres med en grøn salat vendt i en god vinaigrette.

6 personer

6 æg
160 g flødeost, jeg brugte gede-smøreost
250 g revet ost, jeg brugte Pecorino
2 spsk. FiberHUSK
2 dl piskefløde
800 g øko svinefars
Hjemmelavet tacokrydderi (blogindlæg følger)
4 dl creme fraiche 38%
3-4 store tomater
Smør / klaret smør til smøring og stegning

Tænd for ovnen på 225 grader varmluft.
Smør et stort tærtefad med smør. Pisk æg, flødeost, fiberHUSK, halvdelen af den revne ost samt halvdelen af piskefløden sammen. lad dejen hvile i ca. 5 min., hæld den i tærtefadet og bag i ca. 15 min.
Smelt godt med smør i en stor pande og svits tacokrydderi et par minutter. Tilsæt fars og lad blandingen stege under omrøring, til kødet smuldrer.
Tag tærteformen med den forbagte bund ud af ovnen og lad den køle lidt af. Rør creme fraiche med resten af piskefløden. Fordel kødet over tærtebunden, hæld creme fraiche- og flødeblandingen over. Skiv tomaterne og læg dem ovenpå tærten og drys med resten af den revne ost. Bag i ovnen i ca. 20 min.

Tacotærte vol. I 

mandag den 24. februar 2014

BLAT salat

BLAT - Bacon Lettuce Avocado Tomato, fire ingredienser der går godt i spænd :-)

4 personer

100 g sprødstegt bacon i tern
1 salathoved, gerne krølsalat el. en blanding af hjertesalat og frisk spinat
2 avocadoer
8-10 små tomater

2 tsk. balsamico
6 tsk. olivenolie
Salt

Snit salaten fint, skær tomaterne i kvarte og avocadoerne i tern. Bland forsigtigt.
Pisk balsamico og olie sammen, smag til med salt og vend forsigtigt dressingen i salaten.
Drys med bacontern.

Enkel og smagfuld BLAT salat




søndag den 23. februar 2014

Macadamiavafler

Jeg har forsøgt mig med flere slags vafler, og indtil nu er opskriften fra Hjemme hos Xenia den, jeg har haft mest succes med - de blev så gode, at jeg gerne vil dele dem med jer :)

3-4 stk., afhængig af vaffeljernets størrelse

100 g saltede macadamianødder *
2 spsk. sukrin gold
½ tsk. vaniljepulver
3 æg
1 spsk. fiberHUSK
50 g smeltet smør

* bruges usaltede tilføjes et drys havsalt

Blend nødderne til fint mel sammen med sukrin gold og vaniljepulver. Tilsæt æg og finerHUSK og blend til en jævn dej. Rør smeltet smør i og lad dejen stå, til vaffeljernet er varmet op - måske et par minutter længere. Bag 3-4 vafler og server med ønsket topping. Vaflerne smager godt kolde, så de kan sagtens gemmes et par dage i køleskabet.

Macadamiavafler klar til servering
Jeg spiste en vaffel med Madbandittens nutella; den næste skal nydes med smør, yaconsirup og hakkede macadamias.

Vær opmærksom på, at LCHF vafler ikke bliver sprøde.

fredag den 21. februar 2014

Tomatsalat med aubergine og feta

Denne tomatsalat er rigtig god til f.eks. lammedeller, og da aubergineskiverne grilles i ovnen, er man fri for rengøring af pande, komfur og hvad der ellers er i nærheden :)
Inspirationen kom herfra.

4 personer

20 cherrytomater, skåret i kvarte el. 6-8 tomater, skåret i små både el. skiver
1 aubergine, skåret i skiver (ca. ½ cm tykke)
Olivenolie
Urtesalt
Friskkværnet peber
3-4 håndfulde frisk spinat
1 blok gedefeta, skåret i tern
Balsamico
Tørret ramsløg
Frisk basilikum

Tænd for ovnen på 225 grader og grill.
Læg aubergineskiverne på en bagerist beklædt med bagepapir og pensl dem med olivenolie på begge sider. Bag/grill skiverne i ca. 5 min. på hver side. Hold øje...
Læg de let afkølede aubergineskiver i et fad og krydr med urtesalt og friskkværnet peber. Fordel spinat, tomat og feta ovenpå, dryp med rigelig balsamico, drys med tørret ramsløg og pynt med frisk basilikum.


Tomatsalat med aubergine og feta

torsdag den 20. februar 2014

Blomkålsrisotto med bacon og champignons

Endnu en lækker ret fra Jane Faerbers første bog "LCHF SPIS DIG MÆT & GLAD".
Jeg ændrede på mængden af champignons og piskefløde, men ellers holdt jeg mig til opskriften.

4 personer

200 g bacon i skiver, skåret i mindre stykker
250 g champignons, skåret i skiver
100 g smør / klaret smør
1 skalotteløg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
5 dl groft revet blomkål
2 dl piskefløde
1 æggeblomme
100 g revet Pecorino (el. Parmesan)
Urtesalt og friskkværnet peber
Frisk persille, grofthakket

Steg bacon på en pande, til der afgives fedt, tilføj champignons og steg, til baconen er sprød og champignonerne gyldne.
Smelt smørret i en anden pande og steg skalotteløg og hvidløg et par minutter. Tilføj blomkål og piskefløde og lad blandingen simre, til den er tyk og cremet. Tag panden af "blusset" og rør æggeblomme og revet ost i og derefter bacon og champignons.
Smag til med urtesalt og friskkværnet peber.
Vær varsom med saltet, hvis der bruges Pecorino, da osten salter retten godt.
Drys blomkålsrisottoen med grofthakket persille og server.

Blomkålsrisotto - comfort food

tirsdag den 18. februar 2014

Basilikumpesto med pinjekerner

Her får I en opskrift på en klassisk basilikumpesto, hvor parmesanen godt nok måtte vige for Pecorinoen.

Til et glas som på billedet.

Blade af 1½ potte basilikum
50 g ristede pinjekerner
50 g Pecorino
2 fed hvidløg
½ tsk. havsalt
1½-2 dl olivenolie

Blend alle ingredienser på nær olien.
Tilsæt olien lidt efter lidt, til konsistensen er som ønsket.

Basilikumpesto med pinjekerner