mandag den 2. juni 2014

Scrambled pancakes

Det ser ikke så pænt ud på tallerkenen, men smagen fejler ikke noget. Og så er det lettere at gå til end at stå og bage pandekager. Inspirationen kom fra LCHF - Den omvendte verden. Jeg tilføjede citronskal og kardemomme for at få den (for mig) rigtige pandekagesmag.

1 stor portion

3 æg
1 dl hytteost 4% el. creme fraiche 38%
½ dl piskefløde
½ dl mandelmel
½ tsk. fiberHUSK
Skal af ½-1 øko citron
½ tsk. vaniljepulver
½-1 tsk. kardemomme
Et nip havsalt
Smør / klaret smør til stegning

Pisk alle ingredienser sammen og lad dejen hvile, mens fedtstof smeltes på en pande. Hæld dejen på panden og rør rundt i den med en palet - som man gør, når man laver scrambled eggs. Tilføj ekstra fedtstof under stegningen. Server med ønsket topping; her blev det hindbærmarmelade og creme fraiche 38%.

Scrambled pancakes

2 kommentarer: