Hvad gør man, når manden skal arbejde, ungerne er på sportscamp, og man selv har ferie? Man ta'r til København, bor hos en rigtig god veninde, dyrker Hot Yoga, får ayurverdisk massage, går og cykler lange ture, læser
blade og bøger blad og bog og
- nu kommer vi til det mest spændende - spiser RAW food.
Igen var det nysgerrigheden, der spillede ind; hvordan ville kroppen reagere på et totalt skift mht. mængderne/fordelingen af fedt, protein og kulhydrater?
Jeg spiste RAW food i 14 dage for et par år siden, men jeg vidste ikke så meget om det, så det var ikke 100%, nok nærmere 80. Denne gang blev det om ikke 100% så da 98 :)
Første morgen lagde jeg ud med grøn chiagrød af chiafrø, friskpresset appelsinsaft, banan, Pukka Clean Greens, hampefrø, friske rosenblade og jordbær samt en stor grøn juice af squash, broccoli, æble, citron, ingefær og hampefrøolie.
Syns- og smagsmæssigt var det en virkelig god morgenmad, og det viste det sig også at være mht. mæthed.
Først mere end fem timer efter måltidet var jeg sulten igen, så bananer, dadler og paranødder blev i tasken på turen til Kbh.
Vel ankommet til Østerbro blev frokosten indtaget hos 42 Raw Waterfront og bestod af en sandwich af rosmarinkiks lagt sammen med avocado, babyspinat, tomat, marineret rødløg og chili mayonnaise. Derefter
½ brownie med mynte og
½ "Go nuts & banana blast" kage. Igen en smags- og synsoplevelse og mæthed i mere end fire timer.
Aftensmaden bestod af en hjemme-komponeret salat af iceberg, agurk, tomat, snackpeber og dadel toppet med avocado-citron-hvidløgsmos. Simpelt, smagfuldt, lækkert og mættende.
Da dagen var omme, var jeg meget overrasket over, at maden havde mættet så længe, og at kroppen ikke reagerede på det øgede indtag af kulhydrater og det mindskede indtag af fedt. Eneste reaktion var, at jeg hele eftermiddagen havde en truende hovedpine hængende (over hovedet :)), men det skyldes helt sikkert, at jeg ikke drak hverken grøn te el. kaffe og dermed ikke fik samme mængde koffein som vanligt.
De næste seks dage stod den på bl.a. cashewyoghurt med frugt og vaniljemusli, chia-choko grød, lun boghvedegrød, kanelmusli med frugt og mandelmælk, brunch, smørrebrød, tapas, blandet salat, pesto pasta og div. lækre og velsmagende juices, smoothies, kager og snacks.
Alle måltider fra 42 Raw Waterfront, 42 Raw Copenhagen, simpleRAW og "hjemme-køkkenet", og skulle jeg prioritere de fire steder, ligger simpleRAW i top og 42 Raw Copenhagen i bund.
Først på dag otte på RAW food begyndte jeg at mærke kortere mæthedsperioder, rastløshed, sukkercravings og dårligere fordøjelse, og desuden var min hud blevet mere uren. Altså er RAW food ikke primær kost for mig; jeg trives klart bedst på LCHF men vil på dage, hvor jeg vælger at indtage flere kulhydrater, vælge RAW food, da det er lækker, flot, sund og velsmagende mad.
Allerede efter min første LCHF morgenmad (to spejlæg med Pecorino og purløg samt tomat og avocado, var det som om, min krop faldt til ro - den ved, hvad der er bedst for den :)