tirsdag den 9. september 2014

Mokka-chiagrød

Jeg er ikke så vild med kaffe i mad, men da både Madbanditten, Fru Kofoeds Køkken og VANLØSE blues bloggede om chiagrød med kaffe, var jeg nødt til at prøve en gang mokka-chiagrød - og det bliver ikke sidste gang. Jeg kommer så ikke så meget kaffe i grøden, så smagen er mild og delikat.

1-2 portioner

2 spsk. chiafrø
1 spsk. hampefrø (kan udelades)
Et godt drys vaniljepulver
Et nip salt
1 tsk. instant kaffe
½ tsk. kakao (gerne raw)
1½-2 dl kokosmælk
Evt. ½-1 tsk. sødning

Aftenen før grøden skal spises, blandes alle ingredienserne og stilles på køl natten over.
Næste morgen røres grøden igennem, tilsættes evt. 1 spsk. god olie og toppes med f.eks. ristede kokosflager og kakaonibs.

Spis hele portionen som morgenmad el. del den op i to og suppler med anden mad, f.eks. to smilende æg med mayo og et par cherrytomater.

Mokka-chiagrød






Ingen kommentarer:

Send en kommentar