Endnu en ret med rosenkål, der smager godt (læs: Jeg har først som voksen lært at spise rosenkål :)).
Man kan så sige, at smør, hvidløg, Manchego og pinjekerner bidrager betragteligt til den gode smag. Hvorom alting er, kommer tilbehørsretten helt sikkert på bordet igen. Inspiration hentede jeg
her.
2 personer
500 g rosenkål, friske el. frosne
3-4 fed hvidløg
Mørk fibersirup el. yaconsirup
Balsamico, jeg brugte granatæbleeddike
7-8 spsk. revet Manchego
7-8 spsk. ristede pinjekerner
Himalayasalt og friskkværnet peber
Smør / klaret smør til stegning
Istandgør de friske rosenkål, blancher den i let saltet vand, overhældt dem med koldt vand og lad dem dryppe af. Bruges frosne rosenkål tøes de blot op. Smelt godt med smør på en pande og steg rosenkålene, til de begynder at tage farve. Pres hvidløgsfedene ud over og vend godt rundt. Tilsæt en god sjat yaconsirup og ligeledes balsamico og lad det hele stege, til rosenkålene har ønsket konsistens. Smag til med salt og peber, vend med ristede pinjekerner, hæld i et serveringsfad og drys med Manchego. Server f.eks. til kylling el. medisterpølse.
|
Rosenkål med Manchego og pinjekerner |