onsdag den 2. september 2015

Sprødstegt kyllingebryst

Billund Kro har fået nye ejere, er blevet bygget om og hedder nu Hotel Refborg. I den forbindelse er en del af bygningen blevet indrettet som butik/café, der forhandler lækre naturlige og økologiske lækkerier og specialiteter samt en smule brugskunst. F.eks. kyllingebrystfileter fra Sødam, krydderier og mandler fra Mill & Mortar, Summerbird chokolade og flødeboller og porcelæn fra Bloomingville.
Sidst jeg var på besøg i butikken, hvor servicen er uhørt god, kom jeg efter varmrøget laks, men da det desværre ikke var blandt dagens "sortiment", blev det til fire store kyllingebrystfileter. Jeg fulgte denne opskrift, og aldrig har jeg spist så saftigt og kødfuldt et kyllingebryst - med det sprødeste skind.

4 personer

4 store kyllingebrystfileter
Himalayasalt og friskkværnet peber
Smør / klaret smør til stegning

Tænd for ovnen på 180 grader.
Krydr kyllingebrystfileterne med salt og peber og steg dem på skindsiden i smør, til skindet er gyldent. Vend fileterne og sæt panden i ovnen i ca. 8 min. Er kødsaften klar, er fileterne færdigstegte.

Sprødstegt kyllingebryst

Ingen kommentarer:

Send en kommentar