torsdag den 25. juli 2013

Saltede kyllingelår med luksus coleslaw

Xenia, der står bag bloggen Hjemme hos Xenia, skriver godt og humoristisk og inspirerer til at gå i køkkenet. Hendes saltede kyllingelår med luksus coleslaw kommer bestemt på menuen igen.

4 personer

8 små el. 6 store kyllingelår *
1 stor spsk. salt, f.eks. groft urtesalt til rodfrugter
1 tsk. sukrin
1 tsk. tørret ramsløg
Olivenolie til pensling

* Økologiske kyllingelår fra Rose er store, lækre og skal ikke gåes efter mht. fjerstubbe. Kan engang imellem købes i Netto.

1 spidskål
1 dl cremefraiche 38%
1 stor spsk. mayonnaise
1 tsk. dijonsennep
En stor håndfuld finthakket persille
Urtesalt og friskkværnet peber
En stor håndfuld ristede, grofthakkede hasselnødder

Bland salt, sukrin og ramsløg og gnid kyllingelårene med blandingen. Læg kyllingelårene i en pose, som lægges i køleskabet minimum natten over, gerne et døgn.
Tænd for ovnen på 200 grader varmluft. Læg kyllingelårene på en bageplade beklædt med bagepapir og pensl dem med olivenolie. Steg kyllingelårene i 35-40 min.

Snit spidskålen fint. Bland cremefraiche, mayonnaise, dijonsennep, persille og smag til med salt og peber. Rør den snittede kål i dressingen, sørg for at få det hele blandet godt sammen. Drys med nøddestykker lige før servering.

Saltede kyllingelår med luksus coleslaw

2 kommentarer:

  1. Åh, hvor er du sød :) Og dejligt, at I kunne lide det! :D

    SvarSlet
  2. Jeg mener hvert et ord; læser alle dine blogindlæg :)

    SvarSlet