mandag den 12. januar 2015

Broccoliboller

Broccoliboller - nej nu rabler det for hende... Men efter at have bagt og spist dette grøntsags-pandebrød turde jeg godt kaste mig ud i projekt broccoliboller. Opskriften fandt jeg her. Bollerne smager skønt med pålæg og går godt som suppebrød (med masser af smør på). Læg mærke til bollernes flotte farve.

6 stk.

1 broccolihoved (inkl. stok)
1 æg
2 æggehvider
1 tsk. bagepulver
1 tsk. havsalt
1 spsk. oregano (kan udelades)
2 spsk. loppefrøskaller
½ dl kokosfibre
Blå birkes og eller sesamfrø til pynt

Hak broccolihovedet fint i en foodprocessor. Tilsæt æg og æggehvide og rør massen godt sammen. Tilsæt resten af ingredienserne, rør dejen og lad den stå i 15 min. Tænd for ovnen på 200 grader varmluft. Form 6 boller med hænderne og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Drys med blå birkes og eller sesamfrø og bag bollerne i ca. 25 min. Lad bollerne køle af på en bagerist eller spis dem lune. Opbevar bollerne på køl eller frys dem ned. Bollerne kan med fordel ristes.

Ubagte broccoliboller
Bagte broccoliboller

Ingen kommentarer:

Send en kommentar