lørdag den 24. januar 2015

Koldskåls-chiagrød

I Jane Faerbers nye og skønne bog "LCHF ÅRET RUNDT" er der en ny variant af chiagrød: Chiagrød med smag af koldskål. Og da jeg jo er stor fan af chiagrød og koldskål, skulle denne ny-opfindelse selvfølgelig prøves af. Jeg lavede en mælkefri grød, hvor jeg erstattede græsk yoghurt med kokosfløde, og så serverede jeg grøden og rabarberkompotten her som trifli.

1 portion

2 spsk. chiafrø
1 spsk. hampefrø
½ tsk. vaniljepulver
Saft og skal af ½ øko citron
1,5 dl kokosmælk

50 g kokosfløde
Saft og skal af ½ øko citron
1-2 tsk. sukrin melis
8-10 spsk. rabarberkompot

+
Mandelsplitter

Aftenen før grøden skal spises, blandes chiafrø, hampefrø, vaniljepulver, saft og skal af ½ øko citron og kokosmælk. Stil grøden på køl og rør den igennem igen, før du går i seng.
Næste morgen røres kokosfløde med saft og skal af ½ øko citron og sukrin melis, og denne blanding røres sammen med chiagrøden. Smag til. Anret evt. grøden som trifli med rabarberkompot og drys med mandelsplitter. Jeg spiste et blødkogt æg (ved siden af) og måtte gemme lidt koldskåls-chiagrød til senere på dagen :)

Koldskåls-chiagrød

Ingen kommentarer:

Send en kommentar