søndag den 26. januar 2014

LowCarbKasse fra Aarstiderne

Efter at have læst Annes fine blogindlæg om den nye LowCarbKasse fra Aarstiderne, måtte jeg selv igang med at prøve kassen af. Jeg abonnerer i forvejen på KukKassen, der i min optik er den bedste mht. LCHF. Den nye LowCarbKasse indeholder en del rodfrugter og er mere egnet til paleo og lowcarb, men tilføjer man ekstra fedt og sparer lidt på rodfrugterne, bliver retterne ok. for mig.
Jeg bestilte kassen inden d. 1. februar og kunne dermed vælge mellem to gaver; 3 l ufiltreret dansk æblemost eller et måltidskit bestående af en stor flaske olievenolie, blandede oliven, en stor pose blomstersalt og en fin lille flaske cidereddike (æble og skalotteløg). Jeg valgte selvfølgelig sidstnævnte gave. Dette fine tilbud med valgfri gave gælder også, hvis man bestiller en af de andre måltidskasser fra Aarstiderne.
I kassen er der 5 måltider til 2 personer, og da vi pt. er 2 voksne og 1-2 børn (knægten er på efterskole men hjemme i nogle weekender), skal der suppleres med lidt kød til et par af retterne. Grøntsager er der rigeligt af :)

Se lige her, hvad jeg pakkede ud - imponerende:




Pga. skiftende arbejdstider vil jeg ikke lave de 5 retter fem på hinanden følgende dage, men som det passer ind hos os og med hensyntagen til holdbarhed af ingredienserne.

De 5 retter:

Fishcakes med avocadocreme og rå sellerisalat i bergamotte.
Kalkun i røget paprika med søde kartofler, porrer og forårsløg.
Mørbradbøffer med salat og miso suppe.
Wok med svinekød, svampe, ristede mandler og grøn karry.
Romanesco "pizza" med svampe og fennikelpølser.

I aften lægger vi ud med den første af retterne, opfølgning følger.

2 kommentarer:

  1. Årh, jeg bliver helt misundelig :) ! Det ser overdrevet lækkert ud! Glæder mig til at høre din anmeldelse af kassen.
    KH
    Anne

    SvarSlet
  2. Ja Anne, det er super lækre råvarer. Lavede første ret i søndags og i aften bliver det anden ret - glæder mig. Indtil videre er jeg ganske godt tilfreds :)
    Kh. Lonerosa

    SvarSlet