torsdag den 5. september 2013

LCHF venlig æblemos

Vores lille forkrøblede æbletræ er fyldt med store fine æbler. For en gangs skyld har jeg fået tyndet ud i de tidlige æbler, så dem der er tilbage har haft plads til at vokse sig pænt store. Normalt spiser jeg kun æble i meget små mængder, f.eks. i en kålsalat, men da jeg læste, at Moniques mand havde lavet sukkerfri æblemos, som blev nydt med fløde og kanel, ja så måtte jeg da bare i gang... :)

3 portioner

4 æbler
2 dl vand
2 vaniljestænger
Evt. 2 tsk. sukrin el. 1 tsk. sukrin+ (jeg undlod)

Fjern æblernes stilke og kernehuse og skær dem i tynde skiver (med skræl).
Skrab vaniljekornene ud af vaniljestængerne og kom alle ingredienser i en gryde
- også vaniljestængerne.
Bring i kog og lad koge under låg i ca. 25 min. Blend og smag til.

SÅ godt.

LCHF venlig æblemos

















Æblemosen kan fryses.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar