torsdag den 28. august 2014

Grøntsagsfladbrød vol. ll

Efter inspiration fra FB blev disse grøntsagsfladbrød til. De kan skæres i ønskede størrelser og bruges som brød (med div. pålæg), som wraps, som pølsesvøb og måske også som lasagneplader (det må prøves en dag).

Til 2 små bageplader

1 squash
2 håndfulde spinat
1 lille skalotteløg
4 æg
6 spsk. loppefrøskaller
2 spsk. olivenolie
2 tsk. mayo
1 tsk. havsalt

Tænd for ovnen på 180 grader varmluft.
Skær squashen i mindre stykker og kør alle ingredienser til en flydende masse.
Hæld massen ud på to bageplader beklædt med bagepapir (evt. smurt med lidt olie).
og bred massen ud med en dejskraber.
Bag i ovnen i ca. 20 min., til grøntsagsfladbrødene er gyldne.
Lad brødene køle af og skær dem ud. Kan fryses.

Grøntsagsfladbrød
Grøntsagsfladbrødet som wrap med mayo, spinat og makrel i tomat

Ingen kommentarer:

Send en kommentar