tirsdag den 12. november 2013

Andebryst med rødkålssalat

Mortens aften skulle vi have and, og det skulle være let at gå til, da vi begge skulle på arbejde en stor del af dagen. Dagen før blev rødkålssalaten forberedt, og så tog det ikke mange minutter at stege andebrystfileterne og lave en sauce.
Retten var så god at vi gentager successen i dag :)
Inspirationen fik jeg fra LCHF Den omvendte verden.

4 personer

4 andebrystfileter
Himalayasalt og friskkværnet peber
12 spsk. rød balsamico

1/4-1/2 rødkål, alt efter størrelse
Olivenolie
Citronsaft
Urtesalt

60 g valnødder
1/2 spsk. kokosolie
1/2 spsk. yacon- el. mørk fibersirup

Snit kålen fint i en foodprocessor el. på et mandolinjern og vend den med olivenolie, citronsaft og urtesalt. Smag til, dæk til og stil på køl - gerne til næste dag.
Varm en lille pande op og tørrist valnødderne et par minutter. Tilsæt kokosolie og lad blandingen stege i ca. 30 sek. under omrøring. Dryp sirup over nødderne og vend godt rundt, til nødderne er karamelliserede. Lad dem køle af og hak dem groft.
Rids skindet på andebrystfileterne og krydr med himalayasalt og friskkværnet peber. Læg fileterne med skindsiden nedad på en kold pande og varm op. Lad fileterne stege ved hård varme i ca. 5 min., vend dem og steg videre i ca. 2 min ved middelvarme. Tag fileterne af panden og tilsæt rød balsamico til andefedtet. Rør godt rundt mens saucen koger lidt ind.
Skær andebrystfileterne i tynde skiver, anret sammen med rødkålssalaten, der dryppes (el. "overhældes" :)) med sauce og toppes med de grofthakkede valnødder.

Andebryst med rødkålssalat

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det lækkert ud! Tak for link, det gør mig glad, at kunne inspirere.
    Hav en rigtig dejlig dag!
    KH
    Anne
    PS: Karameliserede nødder - ÅRH!!! Jeg går selv og pønser på at det der yacon-sirup skal flytte ind hos mig :)

    SvarSlet
  2. Tak Anne :)
    Jeg følger din blog fast, og der er mange af dine opskrifter på "To try"-listen.
    Yaconsirup er en virkelig lækker specialvare - og blot en af mange.
    Kh. Lone

    SvarSlet