søndag den 10. november 2013

Peanutbidder

Weekendguf skulle der til, og det er ellers en sjældenhed efter LCHF's indtog her i huset. Jeg havde peanuts og peanutbutter, der skulle bruges og kom forbi denne side, og så var det jo bare at gå i gang :)

Til en lille form (ca. 14 x 26 cm)

3 dl finthakkede salte peanuts
2 dl peanutbutter
2 spsk. kokosolie uden smag
1 dl sukrinmelis
Lidt vaniljepulver
200 g mørk chokolade 80-86%

Smelt 100 g chokolade over vandbad og hæld det i en lille form beklædt med bagepapir. Stil på køl mens peanutmassen laves. Put peanuts, peanutbutter, kokosolie, sukrinmelis og vaniljepulver i en lille gryde, varm op og rør rundt, til det hele er smeltet/rørt godt sammen. Tag fadet med chokolade ud af køleskabet, fordel forsigtigt peanutmassen over chokoladen og stil på køl igen - i ca. 1 time. Smelt resten af chokoladen over vandbad, tag igen fadet ud af køleskabet og fordel den smeltede chokolade over peanutmassen.
Stil på køl, til chokladen er stivnet, skær i bidder og server til en god kop kaffe/te.
Opbevar på køl.

Peanutbidder

Ingen kommentarer:

Send en kommentar