lørdag den 23. november 2013

Kokos- og cashewkylling

Supernem og velsmagende hverdagsmad fra Hjemme hos Xenia.
Ifølge datteren må denne ret godt komme på bordet igen - og igen :)
Hun sagde: "Det dufter godt og smager endnu bedre". Som Xenia skriver er det ikke den smukkeste ret, men det opvejer smagen. Jeg har tilføjet frisk chili - for syns skyld.

4 personer

600 g kyllingeinderfilet
2 spsk. fedtstof, f.eks. 1 spsk. smør / klaret smør og 1 spsk. kokosolie
Urtesalt og friskkværnet peber
50 g usaltede cashewnødder
2 fed hvidløg
100 g kokosmel
1 tsk. spidskommen
1 tsk. gurkemeje
2 chilifrugter, skåret i små fine strimler
2 dl piskefløde (el. kokosmælk)
200 g frisk spinat

Dup kyllingen tør. Smelt fedtstof i en stor pande og brun kyllingeinderfileterne på begge sider. Krydr med urtesalt og friskkværnet peber og steg fileterne ca. 3 min. på hver side.
Hak imens cashewnødder og hvidløg i en minihakker el. foodprocessor og tilsæt blandingen samt kokosmel, krydderier og chilistykker til kyllingestykkerne. Vend rundt og rør piskefløden i. Lad det hele koge op, smag til og server på en bund af frisk spinat.

Kokos- og cashewkylling

Ingen kommentarer:

Send en kommentar