søndag den 24. november 2013

Æbleskiver

Jeg har prøvet mange alternative æbleskive-opskrifter, og endelig har jeg fundet en, jeg synes om. Æbleskiverne er måske ikke så pæne, men de smager som æbleskiver, og det er det vigtigste for mig.
Jeg kopierede ingredienslisten fra en tråd i en LCHF FB gruppe og prøvede mig frem.

14 stk.

3 æg
1,5 dl creme fraiche 38%
Revet skal af ½ citron
1,5 spsk. sukrin+
En knivsspids salt
1,5 tsk. bagepulver
½ tsk. vaniljepulver
1 tsk. kardemomme
4 spsk. mandelmel
2 spsk. FiberHUSK
Smør / klaret smør til stegning

Del æggene, pisk hviderne stive og stil dem til side. Opvarm æbleskivepanden ved høj varme. Pisk resten af ingredienserne sammen og vend æggehviderne i. Smelt lidt smør i hvert hul i panden, fyld hullerne 3/4 op med dej og bag ved middel varme (vend æbleskiverne efter 4-5 min. og "rul" dem godt rundt, så de bliver flotte og runde - lige til de falder sammen efter bagningen :)).
Server med f.eks. brombærmarmelade og sukrinmelis (jeg er ikke vild med sukrinmelis, men den smager faktisk godt sammen med marmeladen og til æbleskiverne).

Æbleskiver

4 kommentarer:

  1. Åh, de ser lækre ud! Jeg skal altså også snart prøve med æbleskiver - men efter, at mine vafler totalt mislykkedes, har jeg ikke lige turdet gå igang med hverken æbleskiver eller vafler Igen. I anledningen af julen. MÅ jeg jo snart forsøge :-)

    SvarSlet
  2. Tak Jette :)
    Jeg forsøgte mig med Xenias vafler i sidste uge, og de mislykkedes totalt. Jeg havde lidt mere held med dem fra Jane Faerbers bog, men jeg har endnu til gode at bage "succes-vafler".
    Æbleskiverne blev til gengæld gode (og var det også efter en gang frys), men jeg har altså bagt en del, der bare ikke smagte godt.
    Jeg kan se på FB, at vi har en fælles ven - Bent Bro Sørensen. Han er min mands fætter. Hvilken relation har du til ham?
    KH. Lone

    SvarSlet
  3. Hej Lone.
    Først må jeg lige indrømme, at jeg STADIG har æbleskivebagningen til gode, men nu har jeg jo erfaret, at andre også har haft succes med din opskrift, så NU SKAL DET SNART SKE. Sagen er lige den, at min gode gamle æbleskivepande ikke virker på induktion, så jeg må finde en gammel elplade frem, når der skal bages æbleskiver :-)

    Sjovt at høre, vi har fælles bekendte. Preben er min gamle kollega fra dengang jeg boede i Herning. Det er omkring 16 år siden, vi flyttede fra Herning - og lige så længe siden, at jeg skiftede job ;-)

    SvarSlet
  4. Hej Jette
    Frem med den elplade, så du kan få bagt æbleskiver :) Fedt, at der er andre, der synes, æbleskiverne er gode - de ikke bare smager godt men mætter også helt vildt.

    Ja, det er sjovt med fælles bekendte, du må ha' arbejdet på Samson så.
    Kommer du til julefrokost hos Elisa? Det kunne være hyggeligt at mødes :)

    SvarSlet