mandag den 26. august 2013

Vildsvinedeller med smørdampet hvidkål

For mange år siden fandt jeg i et blad en opskrift på lammefrikadeller, og den blev basisopskrift for frikadeller, da frikadellerne er gode uanset om der bruges lamme-, kyllinge-, kalve-, okse- el. svinekød. Opskriften er ganske enkel, og frikadellerne smager af frikadeller (hvis I forstår, hvad jeg mener). Man kan selvfølgelig tilføje ingredienser som f.eks. krydderurter el. finthakkede nødder.

4 personer

500 g hakket vildsvinekød
2 løg
2 æg
2 tsk. havsalt
Friskkværnet peber

Ælt kødet med salt. Hak løgene i en foodprocessor, tilsæt kødet, æggene og friskkværnet peber og kør til farsen er ensartet og lind. Sæt på køl en times tid. Steg frikadellerne i smør, til de er gyldne og har en sprød stegeskorpe. Jeg bruner dem et min. på hver side ved høj varme og steger dem derefter ca. 3 min. på hver side ved middel varme.

















Smørdampet hvidkål bliver nok ikke min livret, men den kunne sagtens spises til frikadellerne (og så smagte den bare SÅ meget bedre kold dagen efter :)).

1 hvidkål, fintsnittet (ca. 500 g)
75-100 g smør / klaret smør
1 spsk. citronsaft
½ spsk. sukrin
1 tsk. groft salt
1 dl hakket persille

Kom smør, citronsaft, sukrin og salt i en stor gryde, varm op og bring i kog. Tilsæt hvidkålen og kog den ved middel varme og under låg i ca. 4 min. Rør af og til. Tilsæt persille og smag til.


Vildsvinedeller med smørdampet hvidkål - persillesmør on the side

Ingen kommentarer:

Send en kommentar