mandag den 3. februar 2014

Romanesco "pizza" med svampe og fennikel pølser - LC-Kasse - og konklusion

Femte og sidste ret fra Aarstidernes LowCarbKasse blev tilberedt og spist lørdag aften. En anderledes og kun ok. "pizza" fuld af sunde grøntsager. Vi kunne godt spise bunden, men den smagte for meget af kål og søde kartofler (og bliver ikke lavet igen). Toppingen var derimod virkelig lækker, og kan sagtens "genbruges". Vi var to voksne og en teenager, og da vi var mætte, var der to måltider mere. Havde "pizzaen" været en succes, havde der kun været et måltid tilbage. Det er der taget højde for i måltidsprisen, der er 40,-.
For at højne fedtprocenten blev "pizzaen" drysset med revet ost og efter bagning dryppet med chili-hvidløgsolie (blogindlæg følger).

Opskriften findes her.


Romanesco "pizza" med svampe og fennikel pølser






























Hold da helt op, hvor har det været en fornøjelse at lave og ikke mindst spise de fem retter fra LowCarbKassen. Råvarerne var så lækre, og det er skønt at prøve nye smags-kombinationer. Også selv om alt ikke falder i lige god jord :)
Det optimale ville være, at man kunne købe en LCHF kasse, men det er heldigvis ikke så vanskeligt selv at tilføre fedt til retterne, og så tvinges man jo selv til at være lidt kreativ.
Jeg har været spændt på min krops reaktion på den øgede kulhydratmængde fra selleri, gulerødder og søde kartofler, men jeg har ikke kunnet mærke noget, og jeg har været i optimal ketose alle dagene.
En anden positiv ting er, at vi har spist lidt mindre kød og lidt flere grøntsager, end vi plejer, og det er jo godt både sundheds- og miljømæssigt. Win win.
Mht. prisen er jeg positivt overrasket, for tager jeg et gennemsnit af retternes måltidspriser, lander jeg på 42,- og det er absolut rimeligt (ikke billigt) for et sundt, nærende, økologisk og velsmagende måltid. Det er bestemt ikke sidste gang, vi køber LowCarbKassen.

2 kommentarer:

  1. Det har været dejligt at læse med. Jeg kan fornemme at du/I har haft nogle af de samme erfaringer som jeg havde. Simpelthen SÅ lækre råvarer!
    KH
    Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne - og du har helt ret :)
      Overvejer lige nu, om det skal være LowCarbKassen el. KålKassen og et par spanske gedeoste, der skal stå i garagen fredag morgen. Luksusproblem...
      Kh. Lonerosa

      Slet