Til retter med lammekød vil salaten også gøre sig godt. Inspirationen til selve salaten fik jeg fra ravfood, dressingen har jeg fra bogen "SPIS SUNDT SPIS ITALIENSK".
4 personer
16 cherrytomater
½ dl soltørrede tomater
½ agurk
2 avocadoer
1 rødløg
100 g revet Pecorino
20 oliven, helst med sten (for smagens skyld)
Dressing:
1 spsk. lagret balsamico
½ spsk. æblecidereddike
1-2 tsk. kokosblomst- el. yaconsirup
4-6 spsk. olivenolie
Urtesalt og friskkværnet peber
Pisk el. ryst balsamico, æblecidereddike, sirup, ½ tsk. urtesalt og et par kværn peber sammen. Tilsæt olien, pisk dressingen godt igennem og smag til med sirup og evt. ekstra urtesalt og peber.
Skær cherrytomaterne i kvarte og de soltørrede tomater i små stykker. Flæk agurken, skrab kernerne ud og skær tynde "halvmåner". Skær avocadoerne i mundrette stykker el. lav små kugler med en teske el. et parisiennejern og bland med dressingen. Skær rødløget i tynde skiver og derefter i kvarte. Riv osten groft el. skær den i små tern.
Bland det hele på nær stykkerne af soltørret tomat og olivenene, som salaten pyntes med.
Avocado-tomatsalat |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar