fredag den 21. marts 2014

Ovnbagte grøntsager

Denne tilbehørs-ret er nem at lave, og man får brugt de grøntsager, der ikke længere skal ligge i køleskabet :) Piskefløde og ost gør retten lækker og velsmagende.

2-3 personer

1 rød snackpeber
½ squash
½ bakke champignons
3 friske chilifrugter
Urtesalt og friskkværnet peber
2 dl piskefløde
3-4 gode håndfulde revet ost, jeg brugte en lagret Cheddar

Tænd for ovnen på 200 grader varmluft.
Skær grøntsagerne/frugterne i mundrette stykker og læg dem i et smurt ovnfast fad.
Krydr med urtesalt og friskkværnet peber. Hæld piskefløde over og drys med revet ost.
Bag midt i ovnen i ca. 30 min.

Vi spiste de ovnbagte grøntsager til ovnstegt flæsk.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar