onsdag den 5. marts 2014

Kyllingebøf à la burger

À la burger fordi der ikke er brød som top og bund men derimod "kun" en bund af blancheret savojkål. Retten er velsmagende og super nem at lave - og fundet her.

6 personer

8-900 g hakket kylling
3 tsk. urtesalt
2 fed presset hvidløg
Friskkværnet peber
Smør / klaret smør / kokosolie til stegning

Blancherede savojkålsblade (salatblade kan også bruges)
10-12 spsk. hvidløgsost
Agurk
Cherrytomater

Bland kyllingekød med urtesalt. Tilsæt hvidløg og peber og form 6 bøffer. Smelt fedtstof på panden, brun bøfferne på begge sider og steg dem færdige ved middelvarme
- ca. 3-4 min. på hver side.
Imens skæres agurken i skiver (evt. fjernes kernerne først) og cherrytomaterne i kvarte.
Anret kål el. salat med en bøf ovenpå og top med hvidløgsost.
Agurk og tomat serveres on the side.

Kyllingebøf à la burger


Ingen kommentarer:

Send en kommentar