fredag den 30. maj 2014

Meatza

En meatza er en pizza, hvor bunden består af kød, og som er toppet med grøntsager og ost. Denne meatza er lavet med inspiration fra CHOCOLATE & spinach. Er man ikke til oliventapenade, kan den erstattes med en god pesto.

4-5 personer

800 g øko oksefars
2 æg
2 spsk. revet peberrod
Urtesalt og friskkværnet peber
Oliventapenade, køb den el. lav den selv
250 g markchampignons, skåret i kvarte
100 g babyspinat
200 g cherrytomater, skåret i kvarte
1 mozarellaost, skåret i små tern
2 håndfulde frisk basilikum, revet i mindre stykker
Chili-hvidløgsolie
Kokosolie til stegning

Bland cherrytomatstykker, mozarellatern og basilikum i en skål og stil til side.
Tænd for ovnen på 225 grader varmluft.
Rør oksefarsen med æg, peberrod, urtesalt og friskkværnet peber. Form fem flade bøffer, læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i 5 min.
Rist imens champignons i kokosolie, vend spinat i til sidst og smag til med urtesalt og friskkværnet peber. Tag bøfferne ud og smør dem med oliventapenade. Sæt dem i ovnen igen og bag dem i 2 min. Fordel svampeblandingen på bøfferne, top med tomat-mozarella blandingen og dryp generøst med chili-hvidløgsolie.

Server evt. med fennikelsalat og en god mayo.

Meatza

Ingen kommentarer:

Send en kommentar